Over 10.000 borgere i Esbjerg Kommune risikerer at blive ramt af oversvømmelser

Andelsboligforeningen på Vesterhavsvej 71 forbereder sig allerede på de kommende oversvømmelser. Imens arbejder Esbjerg Kommune stadig på en konkret plan for, hvordan de skal tackle de enorme vandmasser, som klimaforandringerne fører med sig i fremtiden.
Af Regitze Walther

Foto: Liselotte Sabroe // Ritzau Scanpix

Esbjerg kommune er sammen med 13 andre danske kommuner blevet udpeget af Kystdirektoratet som et såkaldt ”risikoområde”. Det betyder, at der er særlig stor fare for oversvømmelse i forbindelse med fremtidige skybrud og stormfloder – begivenheder man, ifølge DMI, vil se oftere i fremtiden, fordi klimaforandringerne ændrer i vejrforhold og øger vandstanden.

Allerede i 2018 meldte Kystdirektoratet om en ”alvorlig risiko” for oversvømmelser ved boligområderne omkring Hjertingvej, Strandby Plads, Strandbygade og Østerbyen i Esbjerg. Men det er endnu ikke lykkedes kommunen at igangsætte initiativer, der skal forhindre de enorme vandmængder i at trænge ind over havnefronten og oversvømme store arealer.

Ifølge en ny rapport udarbejdet af Esbjerg Kommune, kan det få store konsekvenser for både borgere og virksomheder med skadesomkostninger for op mod flere milliarder kroner. Især havneområdet og store dele af bymidten kan blive hårdt ramt af vandmasser.

Økonomisk tung opgave – ”det er ikke noget, kommunerne selv kan stå med”

Bygge- og Teknikudvalget arbejder lige nu på nogle konkrete forslag til, hvordan man kan forhindre fremtidens vandstandsstigninger og hyppigere stormfloder i at forårsage skader i milliardklassen. Indtil videre er det blevet foreslået at bygge diger, lave grønne vejbede og danne regnvandsbassiner, der kan forhindre vandmasserne i at nå frem til esbjergensernes boliger.

Finansieringen og eksekveringen af den såkaldte risikostyringsplan skal indtil videre komme fra kommunen selv. Men opførelsen af diger er en opgave, som formand for Plan og Miljøudvalget Karen Sandrini ikke mener, at kommunerne kan løfte alene.

”Det er en udfordring at skulle finde økonomi til at få bygget digerne – det er ikke nogen hemmelighed. Økonomisk bliver det tungt, og det er ikke noget, kommunerne selv kan stå med”, fortæller hun.

Indtil videre er risikoplanen midlertidig, og der er ikke fra kommunens side blevet regnet på, hvor meget de forskellige eksempler på løsninger vil koste. Før kommunen kan begynde at sætte de første spadestik til nye diger og vejafløb, skal forslagene sendes i offentlig høring i seks måneder.

”Det vigtigste er, at vi er begyndt at udarbejde den her risikoplan, og det er vi begyndt på. Men det tager lang tid”, forklarer Karen Sandrini. 

Ifølge formanden for Plan og Miljøudvalget kan man på nuværende tidspunkt regne med at digerne står færdige om 30-50 år.

Andelsboligforening er allerede begyndt at forberede sig på vandmasserne 

Ifølge Kystdirektoratet rapport fra 2018 vil oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og vandstandsstigninger i fremtiden berøre 10.930 personer i Esbjerg Kommune. Og de store mængder havvand kan få store konsekvenser for esbjergensere, der bor i risikoområderne.

Én af de mange berørte indbyggere er Eva Nielsen, som bor i et af de udpegede risikoområder i en andelsbolig i stueetage. I de 16 år, hun har boet på adressen, har hun endnu ikke oplevet at blive ramt af en oversvømmelse. Men med rapportens dystre fremtidsscenarie, kan vandmasser i kælderrummet nu blive en realitet. 

”Hvis vandet kommer ned i kælderen, så er det alle vores kælderrum, elevatorer og vores EL, der vil gå i stykker”, siger Eva Nielsen, der bor på Vesterhavsgade kun 500 meter fra havnefronten.

Og netop faren for at få oversvømmet sit kælderrum, eller at el-institutionerne skal blive beskadiget, har gjort, at beboerne på Vesterhavsgade nu har taget sagen i egen hånd. I Eva Nielsens andelsboligforening er man allerede begyndt at sikre sig mod fremtidens trusler ved at sætte skodder op for kælderindgange og kældervinduer for at forhindre vand i at sive ned til elinstallationer og opbevaringsrum. I foreningen har man også snakket om at lave nogle beredskabsøvelser for beboerne, så de ved, hvad man skal gøre, hvis vandmasserne pludselig strømmer ind.